Grøn Start rådgiver virksomheder – især inden for turisme- og servicebranchen – om certificeringer, ESG og bæredygtig forretningsudvikling. Jeg hjælper jer med at nå jeres grønne mål, leve op til lovkrav og integrere bæredygtighed som en naturlig del af forretningen.
Fokus er ikke kun på compliance, men også på at skabe vækst og innovation med afsæt i bæredygtighed. Med konkrete værktøjer og strategier hjælper jeg jer med at reducere klimaaftrykket og styrke en ansvarlig drift. Certificeringer bliver dermed ikke blot et mål, men et fundament for jeres fremtidige succes.
Lavpraktisk, håndholdt og i øjenhøjde
Mange virksomheder ved, at de burde komme i gang med bæredygtighed – men ikke hvordan. Spørgsmål som:
- Hvor starter vi?
- Hvem skal tage ansvar?
- Hvad kræver det – og hvad er det egentlig?
Forvirring kan opstå, for indrømmet: Det kan være en jungle at finde rundt i!
Her kan jeg hjælpe. Jeg tilbyder både freelance-bistand, hvor I kan hyre mig ind som bæredygtighedschef og hjælpe med skræddersyede rådgivningsforløb. Min tilgang er lavpraktisk, konkret og håndholdt – altid tilpasset jeres virkelighed og ressourcer. Vi arbejder 1:1, og jeg taler et sprog, I forstår.
Jeg tager hånd om opgaven og gør den overskuelig og operationel – især for mikro-, små og mellemstore virksomheder. I får ikke en tung rapport, men en brugbar og målrettet handleplan, der gør det muligt at komme videre med det samme.
