Der var ikke kun fokus på CO2-udledning, men også på lokale råvarer og god ledelse, da Grøn Start hjalp Dallund Slot med at blive B Corp certificeret.

Grøn Start har hjulpet Dallund Slot med at komme i mål med B Corp certificeringen. Grøn Start har udarbejdet klimaregnskab og ydet rådgivning i forbindelse med ESG og bæredygtighed.
Forløbet har været spændende og givende og også et helt typisk forløb i forbindelse med en certificering – det er en opgave, som Grøn Start har hjulpet mange virksomheder med.
I løbet af sommeren 2023 blev Dallund Slot B Corp certificeret. Et bevis på, at slottet lever op til en række forpligtelser inden for bæredygtighed og at de arbejder med bæredygtighed i bred forstand.
Forholdene relaterer sig derfor ikke alene til miljømæssige forhold, men måles på alle aktiviteter og indsatser i virksomheden. Det gælder eksempelvis god ledelse og lokalt engagement.
Guld-status for bæredygtige møder
En af Dallunds vigtigste målsætninger har været at reducere udledningen af CO2. Den CO2, som slottet udleder, modsvares i en CO2-opsamling igennem egen skov og park.
Derudover har slottet iværksat en række tiltag for at give deres gæster en grønnere oplevelse. De har blandt andet opsat ladestandere på slottets parkeringsplads og prioriteret økologiske, lokale råvarer højt i madlavningen. De har blandt andet plantet 170 æbletræer på grunden og opsat bistader.
Indsatsen har desuden medført, at Dallund Slot er blevet optaget i møde- og konferenceindustriens verdensomspændende organisation IACC, og at de med IACC’s høje standarder for bæredygtige møder og konferencer har fået såkaldt guld-status – den højeste rangering inden for kategorien.
Ønsker I en egentlig klimarapport, en impact-rapport eller input til jeres årsregnskab? Så kan Grøn Start hjælpe med denne del – både indhold og endelig rapport.
